Generalforsamling i FDA

Så er det nu venner… vi skal til at sætte dagsordenen for 2008. FDAs generalforsamling løber af stablen her på lørdag d.26. januar, hos Route 66. Det ser i øjeblikket ud til, at vi bliver 100 måske flere, så det skal nok blive spændende. Indkomne forslag er blevet behandlet på vores bestyrelsesmøde lørdag d.12. januar, hvor også årets FDA person blev fundet. Alt ser ud til at være klart til på lørdag. Der er dog lige en ting I skal tænke lidt over inden vi ses. Kandidater til bestyrelsen. Peter Munck forlader bestyrelsen i år, men California Dreamers stiller med et nyt bestyrelsesmedlem, som er på valg. Jette vores tro sekretær gennem mange år, forlader os i år, og vi mangler faktisk lige en til, at overtage denne post. Ud over det, forlader jeg formandsposten i år og vi skal naturligvis have en ny til denne post. Arne vores bestyrelsesmedlem gennem mange år, har lovet at tage denne post, hvis ingen andre vil. Hans ønsker gerne, at en anden stiller op, anbefalet af jer.
Så der bliver nok, at se til på lørdag, for slet ikke, at glemme vores træfkalender, som allerede er helt spækket !!!!!.
Husk Route 66 har klubben åben hele dagen for de ikke delegeret. I klubben vil der i øvrigt være rigtigt bondebal om aftenen. Husk hvis man kommer ud over de delegerede skal Jette have besked, bla, for, at der kan være mad.

Glæder mig til vi ses.

Jeres formand endnu
John Almy