Login
november 2018
mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag søndag
29. oktober 2018 30. oktober 2018 31. oktober 2018 1. november 2018 2. november 2018 3. november 2018 4. november 2018
5. november 2018 6. november 2018 7. november 2018 8. november 2018 9. november 2018 10. november 2018 11. november 2018
12. november 2018 13. november 2018 14. november 2018 15. november 2018 16. november 2018 17. november 2018 18. november 2018
19. november 2018 20. november 2018 21. november 2018 22. november 2018 23. november 2018 24. november 2018 25. november 2018
26. november 2018 27. november 2018 28. november 2018 29. november 2018 30. november 2018 1. december 2018 2. december 2018
Begivenheder

Hej Alle.

Nu har I ikke hørt fra FDA i lang tid. En af grundene til det er, at jeg tillod mig at tage 3 ugers ferie. Jeg tog i den anledning til L.A. sammen med min yndige kone for at kigge på biler.

Vi var i Las Vegas for at opleve ”VIVA LAS VEGAS” og fik lige hilst på John Milner og Debbie fra ”Sidste Nat Med Kliken”. En tur op og se Hoover-dæmningen blev det også til. Et imponerende bygningsværk. Vi var en tur i Bakersfield, (ca. 200 km fra L.A) til et STORT HotRod træf med over 2000 biler og vi var på besøg på forskellige værksteder i L.A. Ooogg vi var også lige en smut ude og trykke hånd med CHIP FOOSE (rar mand)……Jeg har ikke vasket mig siden 😉 …..nå men nok om det.

I spekulerer måske nok på, om FDA er gået døde, men så heldige er I ikke. Vi arbejder stadigvæk.

Vi har jo fået en ny hjemmeside og nye medlemskort. Der har vi lagt en del arbejde i at få klubberne til at opgive deres medlemmers e-mailadresser. Det var godt nok svært at få dem. Men efter en del samtaler over tlf., er det da endt med at næsten alle sammen har overgivet sig. Vi lever jo i 2011 som der var en der sagde og vi bruger jo vores e-mail til mange ting.

Vi giver IKKE jeres e-mail videre og vi sender kun ting der er relevante for vores forening.

Et eks. er hvis en klub skal lave et træf, så i stedet for at sende flyers til alle klubber med posten, kan de nu sende dem til os og vi videresender det til medlemmerne direkte og derved får alle medlemmerne det. Og derved er der jo også en besparelse på porto for klubberne.

De nye medlemskort I nu har fået, skal gerne på længere sigt give nogle flere rabatter, til div. biludstillinger og andre events.

Vi kunne også godt tænke os at få klubberne med på ideen om at de der fremviser deres FDA-medlemskort på div. events, får en lille smule rabat i forhold til de som ikke er medlem af FDA. Det kunne måske have den effekt, at det kunne give flere medlemmer i klubberne i hele landet. FDA-kortet skal jo gerne være attraktivt. Men det kan det kun blive, hvis I derude i klubberne hjælper til.

Flere medlemmer i klubberne giver jo flere medlemmer i FDA og derved en større styrke / indflydelse.

Vi arbejder stadig på at gøre vores forsikringsordning bedre. Vi har sendt dem nogle forslag til forbedringer, og vi venter på svar.

Vi kæmper også til stadighed med SKAT omkring div. afgifter på vores biler. Dem har vi også sendt nogle spørgsmål, det eneste svar vi pt. har fået fra dem er, at det lige skal vendes med nogle kollegaer og så vil vi høre nærmere.

Så vi er jævnligt i kontakt med både SKAT og forsikringsselskabet.

Jeg kan godt fortælle jer, at sådanne instanser arbejder dræbende langsommeligt. For at bruge deres egen ord, ”DET ER IKKE ALTID MAN RIDER SAMME DAG SOM MAN SADLER”. Det kan man vist rolig give dem ret i.

Nå men, SOMMEREN står for døren, og det samme gør en masse træf og events. Puh-ha, jeg bliver helt svedt når jeg kigger i min kalender, for hvad skal jeg gøre og hvor skal jeg tage i løbet af sommeren????? Der er sikkert mange af jer derude der har det som jeg, men én ting er sikkert og vidst, jeg skal til TØLLØSE (det har jeg lovet John).

Har I nogle spørgsmål, er I altid meget velkommen til at kontakte mig på tlf. 2511 1956 eller pr. mail: formand@fda-biler.dk

Nu må det vist være nok for denne gang, jeg skal ud og skrue på min 56’er, så jeg også kan komme ud at køre i sommerlandet.

FDA-formanden Dennis

Facebook Status

Unable to display Facebook posts.
Show error

Error: Error validating application. Application has been deleted.
Type: OAuthException
Code: 190
Please refer to our Error Message Reference.
Medlemsklubber
Gamle Indlæg
Hvem er Online
  • 0 medlemmer.
  • 2 gæster.