Formandens klumme

Nu lysner det

Tiden nærmer sig hvor vi igen kan komme ud og lufte vore amerikanerbiler. Det er nu at de sidste ting skal laves, justeres og samles, så vi kan køre en ny sæson i møde. Det kan ikke vare længe inden der igen kommer blade på træerne og solen skinner og man kan køre en tur med V8 lyd i ørerne. Der bliver rigeligt at se til, der er masser af træf og arrangementer på kalenderen i år.

Vi har netop afholdt det første møde i den nye bestyrelse hvor vi fik fordelt de foreliggende opgaver. Du kan se referatet her på siden.

Noget af det første der sker i år er Fredericia stumpemarked som plejer at være godt besøgt af klubberne. Her vil FDA´s campingvogn være til stede som den plejer, for bl.a. at hverve nye medlemmer til klubberne. Der er selvfølgelig også kaffe på kanden til de der kommer forbi.

Til generalforsamlingen havde FDA fået lavet 100 kopper med alle klubbers logo. Det var en stor succes, de var solgt i løbet af ingen tid. Derfor vil det være muligt at købe FDA kopper i en 2008 udgave i Fredericia. Kopperne vil også kunne købes i FDA´s campingvogn rundt omkring til årets træf.

De fleste klubber har efterhånden fået lavet login til Fda´s hjemmeside. Nu mangler vi kun de sidste 14. Er din klub en af de 14 så gå til klubbens web ansvarlige og hør om du ikke kan komme på FDA´s hjemmeside. Lad os få gang i forummet, der er mulighed for lidt af hvert.

Med venlig hilsen

Jeres nye formand

Arne P. Osbahr

Menu